Lise og jeg startede vores boligdrøm med en boligaften hos HusCompagniet helt tilbage d. 8. maj 2019. Vi havde i en periode haft tanker om, at skulle videre fra vores skønne lejlighed i Aalborg centrum – ud hvor vi kunne fylde lidt mere. En reklame for HusCompagniets tilbagevendende boligaftener fangede vores opmærksomhed, og vi valgte derfor at deltage. Det viste sig at være en rigtig god idé, for aftenen var fyldt med gode emner, inspiration og tips til huskelisten.
Vi fik en rundtur i deres meget flotte showroom. Her har man mulighed for at se og røre de forskellige materialer, som man kan vælge til sit hus. For blot at nævne nogle få, så var det muligt at se forskellige vinduer, døre, garageporte, klinker, gulve, badeværelse elementer og meget mere. Herefter blev vi budt indenfor i et mødelokale, hvor vi blev inspireret af en bankmand omkring finansiering, en anlægsgartner til haven og selvfølgelig HusCompagniet selv. Alle parter var gode til at sætte det at bygge nyt op i et perspektivt, således at man nemmere kunne reflektere over, om man var til at bygge nyt eller ej og hvorfor.
Vi begyndte at kigge på huse, som var til salg. Henover en periode på et par måneder var vi ude at se knap et dusin forskellige huse. Flere af husene havde mange at de kvaliteter, som vi søgte, men mavefornemmelsen var der aldrig hele vejen igennem. Vi brugte derfor sommeren til at besøge diverse udstillingshuse hos de forskellige totalentreprise virksomheder. Vi blev hurtige enige om, at vi også ville udleve vores boligdrøm som nybyggere! Ved at bygge nyt, så vil vi kunne inkorporere alle vores ønsker og drømme, og personliggøre et hus der passer perfekt til os i samarbejde med HusCompagniet 😃
Vi vil til enhver tid anbefale alle, som går med byggetanker, at deltage til boligaften hos HusCompagniet. Det er rig på inspiration omkring processen, materialevalg og afklaring af eventuelle spørgsmål man måtte have. Du kan se de kommende boligaftener her.
Ingen kommentarer endnu