Opsætning af forskalling

Så har tømrerne været i gang med opsætning af forskalling. Det giver væsentlig mere struktur til huset, såvel som en rigtig god fornemmelse af huset i sin helhed. Vi kunne bestemt ikke holde vores smil tilbage – det er super fedt! Det er sjovt at fornemme huset igennem dets stadier; fra sokkel, til vægge, til spær og nu til opsætning af forskalling. Huset føles rummeligt, specielt grundet sin ekstra loftshøjde, som vi mener er den helt rigtige højde. Det er tydeligt at mærke, når man går rundt i værelserne, at det er godt afbalanceret.

Claus, vores byggesagkyndig, har ligeledes været forbi og havde nogle få bagatel anmærkninger. Et par brædder i forskallingen sidder en smule skævt, samt et enkelt bræt, der har fået lige rigeligt med søm skudt ved siden af. Det er dog bagateller, som vil blive rettet uden problemer. Enkelte revner i gasbetonen har også vist sig, hvilket er helt normalt. Dette ordnes kort før maleren kommer på banen. Vinden som havde raset i løbet af weekenden, har også efterladt sine spor. Noget af afdækningen på taget har revet sig løs, så regnen fandt vej til den anlagte isolering. Vi har gjort vores byggesagkyndig og byggeleder opmærksom på det, som ligeledes vil blive taget hånd om, uden problemer. Så vi kunne ikke være mere tilfreds med håndteringen, indtil videre 😊👍

AirTjek har også været forbi og lave den indledende opsætning af ventilationsrørene. Ydermere, så har vi fået lavet en aftale med AirTjek, at de skal levere emhætten. AirTjek har igennem et samarbejde med Nilan (Ventilation) og Berbel (Emhætte) lavet den helt rigtige løsning til nybyg. Ved at vælge deres løsning, så får du specialudviklet software til samarbejde med ventilationen og et unikt hybridsystem, for at undgå undertryk. Alt dette vil vi skrive mere detaljeret om senere i processen.

Del vores historie

Kategori:

Gå aldrig glip af noget – tilmeld dig nyhedsbrevet!

Ingen kommentarer endnu

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.